Dødens morgenrøde

Liflige morgenrøde, hvor har du lagt de døde?
Alle dem der faldt til nattens sult og nød
for hvem verden aldrig var blid eller sød.

Født i et fattigt hjørne af verden
barn af en mor der kun følte smerten.

Ofre af jordens absurde konflikter
dårskab kun de færreste benægter
krige de menige kun tvungent fægter.

Ensom bliver jeres hvile i den glemte grav
da ingen stopper op for at mindes jeres arv.

Hvad gemmer sig derinde?

Hun er jo trods alt kvinde
så hvad gemmer sig derinde
Er hun glad for mine digte
vil hun for dem manden svigte

Kan de vinde hendes hjerte
eller bringer de blot smerte
Har set dem få hende til at smile
men det giver mig ingen dybere hvile

Forstærker blot min indre skam
og gør dagen endnu mere tam
Men en dag for jeg vel vished
håber at det bliver snart…