At du pludseligt skulle blive syg
ligge på et hospital i den store by
og vente på dødens tunge skridt
stoppe det der før var dit og mit
Indgik så afgjort ikke i planen
der var jo så meget andet for fa’en
livet sammen skulle havde været så lødigt
den drøm slipper jeg kun så aldeles nødigt
Snart har jeg dog kun minderne
om da vi stod på tinderne
og kunne klare nærmest alt
det skulle vi havde børnene fortalt
Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle
Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt
Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under
Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven
Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller
Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen