Svalerne Svæver

Svalerne svæver omkring
med lette vingers sving
suset kærtegner blidt min kind
i skyggen af den høje lind

Så frydes jeg over naturen
planter slynger sig ad muren
i fredsommelig mindelighed
bor du på landet ved du besked

Afgrøder der skyder på marken
lyset der glimter i barken
Glæden ved alt der lever og gror
sætter i ansigtet tydelige spor

Sanserne overvældes
mens jeg langsomt ældes
den sandhed bør fortælles

Drømmenes Rige

Besøg drømmens rige
hvor der vandres frit
intet man ej må sige
ingen udtryk er for slidt

Man kan løbe gennem eng
ligge stille i sin seng
sejle med en voldsom fart
plyndre alle til en start

Blive skræmt fra vid og sans
brænde hekse til sankt hans
flyve på et magisk tæppe
kæmpe kappestrid med kæppe

Riddes af en grusom mare
men dog trodse hver en fare
være cowboy eller indianer
svinge med de danskes faner

Til igen man vågner op
glemmer nattens fabeldyr
gnider søvnen af sin krop
klar til dagens eventyr

Vækkelsen

Han var en rolig mand
uden større forstand
der før sin vækkelse
kun følte svækkelse

Men med den nye tro på gud
samt biblens evigt simple bud
har han fået en fornyet styrke
som alle åbenbart burde dyrke

Nu bedes der i et væk
som var arken slået læk
talen er så religiøs
sender de fleste i en døs

Det lyder mildest talt suspekt
og de fleste mister alt respekt
for kan man på en stole
der messer den parole?

Grumsede pletter

Jeg ser svungne silhuetter
eller blot grumsede pletter
synet er ikke længere helt det samme
farverne virker pludseligt matte og tamme

Linjerne virker underligt tomme
det vil man jo nødigt indrømme
burde sikkert nok til lægen gå
men det kan man vel altid nå

Om jeg er en smule forfængelig
nej blot for omfanget lidt utilgængelig
alle kan vel få meget trætte øjne
for hvem træerne fremstår nøgne

Det er ikke sjovt når sanserne svigter
og man derfor forsømmer sine pligter
men vil jo helst ej få briller på
det kan du vel nok forstå…

Glemmer tiden

Jeg elsker musik og alt slags kultur
glemmer tiden og et kig på mit ur
så jeg ofte kommer alt for sent
men tro mig – det er ikke uvenligt ment

Fortaber mig bare i digte og sprog
så jeg ikke når det aftalte tog
fanget i fablernes stramme kåbe
så jeg er umulig at opråbe

Kan vel ske for alle med passion
med tanker og drømme i million
at dagen flyder alt for hastigt forbi
fortabt i fantasiens skønne magi

Sidste verdenskrig

Under krigen hændte meget skidt
grusomheder blev begået tit
man værdsatte ej menneskeliv
slog ihjel med tvivlsomt motiv

Det vær ugudelig helligbrøde
da man deporterede de røde
samt andre man dømte forkerte
til steder fyldt med alskens smerte

Jøderne blev samlet i lejre
hvor det var umuligt at sejre
nazisterne ville dem udrydde
i Europa skulle blodet flyde

Mod Japan brugte man atomer
der kan dræbe i millioner
Lod hånt om alle de civile
gav dem istedet evig hvile

I Berlin voldtog den røde hær
som var det velfortjent og fair
endnu en grusom forbrydelse
uden anger og fortrydelse

Alene dig og mig

Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle

Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt

Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under

Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven

Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller

Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen