Livet er en gave
så bliv på det lave.
Gå aldrig længere ud
end til mavens nøgne hud.
Værdsæt hvert eneste minut
indtil tilværelsen den er slut.
livet
Alene dig og mig
Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle
Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt
Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under
Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven
Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller
Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen
Affekt
Livet vil ikke altid være morsomt og perfekt,
så tænk dig om førend du handler i affekt.
Værdsæt alle de gode og dejlige stunder,
husk dem når hverdagen og glæden bunder.
Dont bow for life
They were both in their prime,
but could not quite make life rime,
no one ever showed them how,
told them not to give up and bow.
Ikke min egen ide
Livet var ikke min egen ide
men nu hvor man er her
er der da meget jeg gerne vil
høre, opleve, prøve og se
Sidde stille i børnehaven og gynge
lytte til fuglene frydefuldt synge
mærke vandet plaske mod min mave
havde fødselsdag og få en gave
Sådan går det roligt dag for dag
vokser og skal vælge sin egen smag
hvad man ønsker og vil med livet
det er ikke længere bare givet
Står på tærsklen til den voksne tid
håber alt vil gå med elskov og flid
men mærker også tvivlen begynde at nage
hvordan bliver mon den tid jeg har tilbage…
Standing in the dark
I’ve got nothing bad to say,
but sometimes life just runs away.
Leaves you standing in the dark,
having lost all passion and spark.
Life to blame
The world has changed me,
I am not the same,
life is probably to blame.
Forsvunden empati
Empatien som forsvandt,
arbejdsmarkedet der vandt,
livet som langsomt gik i stå og
lykken som kun de færreste ku’ nå,
selvom himlen var så blå.
Så ulideligt
Hvem kunne det dog vide,
at livet ville blive så ulideligt,
det var vel egenligt på tide,
at indse intet er så nydeligt.
Ensom boheme
Han så sig selv som en boheme,
fri for slid og anden gene,
men også ensom og alene,
midt på livets store friluftsscene.