Stumme digte

Han var intet strålende geni
kun udgivet i skøn fantasi
men skrive det ville han gerne
stråle som en lysende stjerne

Det var sådan historien begyndte
jeg behøver dårligt nok at pynte
og selvfølgelig var der også en pige
men hun øjnede kun de smarte og rige

Skrev skuffevis af stumme digte
men nu og da kan pennen svigte
da mistede han ofte modet
spildte stedse hjerteblodet

Heldigvis vendte han altid tilbage
som flamme i ærgerrighedens stage
gider ikke rigtigt gå i detaljer
men langsomt vandt han sine medaljer

Steg roligt op gennem hierarkiet
men pigen holdt han evigt fortiet
så tankerne forblev hule
som noterne falmede og gule

Skønt han endte som talentfuld poet
vandt han aldrig pigens totalitet
hvad kan vi så af dette lære
svært at svare på – desværre

Var faktisk tænkt som eventyr
men lykken blev sat over styr
ikke alle fabler ender godt
med kærester på det høje slot

Alene dig og mig

Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle

Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt

Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under

Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven

Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller

Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen

Du store træ

Du store træ der faldt i går,
hvad har du oplevet i dine år?
Hvem er gået under din krone,
digter, kongelig og fiskerkone?
Skabte du for dem elskovens ramme,
har de kysset i lyet af din stamme?
Legede deres børn under dine blade,
så du dem smile og fuglene made?

– Gid du kunne tale.

Hvad gemmer sig derinde?

Hun er jo trods alt kvinde
så hvad gemmer sig derinde
Er hun glad for mine digte
vil hun for dem manden svigte

Kan de vinde hendes hjerte
eller bringer de blot smerte
Har set dem få hende til at smile
men det giver mig ingen dybere hvile

Forstærker blot min indre skam
og gør dagen endnu mere tam
Men en dag for jeg vel vished
håber at det bliver snart…