Han var en rolig mand
uden større forstand
der før sin vækkelse
kun følte svækkelse
Men med den nye tro på gud
samt biblens evigt simple bud
har han fået en fornyet styrke
som alle åbenbart burde dyrke
Nu bedes der i et væk
som var arken slået læk
talen er så religiøs
sender de fleste i en døs
Det lyder mildest talt suspekt
og de fleste mister alt respekt
for kan man på en stole
der messer den parole?
Jeg ser svungne silhuetter
eller blot grumsede pletter
synet er ikke længere helt det samme
farverne virker pludseligt matte og tamme
Linjerne virker underligt tomme
det vil man jo nødigt indrømme
burde sikkert nok til lægen gå
men det kan man vel altid nå
Om jeg er en smule forfængelig
nej blot for omfanget lidt utilgængelig
alle kan vel få meget trætte øjne
for hvem træerne fremstår nøgne
Det er ikke sjovt når sanserne svigter
og man derfor forsømmer sine pligter
men vil jo helst ej få briller på
det kan du vel nok forstå…
Jeg elsker musik og alt slags kultur
glemmer tiden og et kig på mit ur
så jeg ofte kommer alt for sent
men tro mig – det er ikke uvenligt ment
Fortaber mig bare i digte og sprog
så jeg ikke når det aftalte tog
fanget i fablernes stramme kåbe
så jeg er umulig at opråbe
Kan vel ske for alle med passion
med tanker og drømme i million
at dagen flyder alt for hastigt forbi
fortabt i fantasiens skønne magi
At du pludseligt skulle blive syg
ligge på et hospital i den store by
og vente på dødens tunge skridt
stoppe det der før var dit og mit
Indgik så afgjort ikke i planen
der var jo så meget andet for fa’en
livet sammen skulle havde været så lødigt
den drøm slipper jeg kun så aldeles nødigt
Snart har jeg dog kun minderne
om da vi stod på tinderne
og kunne klare nærmest alt
det skulle vi havde børnene fortalt
Under krigen hændte meget skidt
grusomheder blev begået tit
man værdsatte ej menneskeliv
slog ihjel med tvivlsomt motiv
Det vær ugudelig helligbrøde
da man deporterede de røde
samt andre man dømte forkerte
til steder fyldt med alskens smerte
Jøderne blev samlet i lejre
hvor det var umuligt at sejre
nazisterne ville dem udrydde
i Europa skulle blodet flyde
Mod Japan brugte man atomer
der kan dræbe i millioner
Lod hånt om alle de civile
gav dem istedet evig hvile
I Berlin voldtog den røde hær
som var det velfortjent og fair
endnu en grusom forbrydelse
uden anger og fortrydelse
Sidder hjemme hvor du bor
og leger med sprogets ord
et væld af allitterationer
og mystiske palindromer
Sammensat på kryds og tværs
så de danner spøjse vers
og fortæller en lille historie
hvortil man kan pudse sin glorie
Livet er en gave
så bliv på det lave.
Gå aldrig længere ud
end til mavens nøgne hud.
Værdsæt hvert eneste minut
indtil tilværelsen den er slut.
Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle
Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt
Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under
Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven
Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller
Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen
Liflige morgenrøde, hvor har du lagt de døde?
Alle dem der faldt til nattens sult og nød
for hvem verden aldrig var blid eller sød.
Født i et fattigt hjørne af verden
barn af en mor der kun følte smerten.
Ofre af jordens absurde konflikter
dårskab kun de færreste benægter
krige de menige kun tvungent fægter.
Ensom bliver jeres hvile i den glemte grav
da ingen stopper op for at mindes jeres arv.
Flygtige ord, det svære end man tror,
de kommer og går, hvorend man står,
brudstykker af glæde og varme
eller kolde og lukkede arme,
inspireret af de der taber og vinder,
samt verdens underfundige mænd og kvinder.