Flygtige ord, det svære end man tror, de kommer og går, hvorend man står – brudstykker af glæde og varme eller kolde og lukkede arme.

En blog med flygtig poesi, mystisk knækprosa, uforståelig haiku og pudsige digte – glimt af lyrik og tilfældige rim. Brudstykker af tanker, følelser og ideer, direkte fra hjernen af en flink og tænksom fynsk mand. Der blev født en sensommer aften, i året for kernekraftulykken på Tjernobyl-værket.

Skabt af en dybfølt kærlighed til sproget og livet. En lyst til at udforske, eksperimentere og lege med det. Sætte ord på verden, strømninger i tiden og menneskets forunderlige sjæl – det gode og det onde, det lyse og det mørke.

Tankerne, inspiration om man vil, kommer i små glimt på de mærkeligste tidspunkter. De er flygtige og hurtigt væk igen. Kan omhandle hvad som helst, noget jeg ser, noget jeg føler, noget der bliver fortalt. En kort sindstemning, et spøjst indfald eller en vedvarende undren. Pludseligt og uden varsel, gør den sit indtog og så må man lytte vågent. Sødmefyldt og genert, oftest kun på kort varigt visit og alt for let at skræmme bort.

Det er produktet af disse flygtige glimt, du ser her på bloggen. Oftest i form af korte vers på 3 til 10 linjer, men af og til også som længere tekster eller decideret lyrik, med adskillige vers og et længere handlingsforløb.

God fornøjelse.
FlygtigeOrd.dk