Han var intet strålende geni
kun udgivet i skøn fantasi
men skrive det ville han gerne
stråle som en lysende stjerne

Det var sådan historien begyndte
jeg behøver dårligt nok at pynte
og selvfølgelig var der også en pige
men hun øjnede kun de smarte og rige

Skrev skuffevis af stumme digte
men nu og da kan pennen svigte
da mistede han ofte modet
spildte stedse hjerteblodet

Heldigvis vendte han altid tilbage
som flamme i ærgerrighedens stage
gider ikke rigtigt gå i detaljer
men langsomt vandt han sine medaljer

Steg roligt op gennem hierarkiet
men pigen holdt han evigt fortiet
så tankerne forblev hule
som noterne falmede og gule

Skønt han endte som talentfuld poet
vandt han aldrig pigens totalitet
hvad kan vi så af dette lære
svært at svare på – desværre

Var faktisk tænkt som eventyr
men lykken blev sat over styr
ikke alle fabler ender godt
med kærester på det høje slot