Han var intet strålende geni
kun udgivet i skøn fantasi
men skrive det ville han gerne
stråle som en lysende stjerne
Det var sådan historien begyndte
jeg behøver dårligt nok at pynte
og selvfølgelig var der også en pige
men hun øjnede kun de smarte og rige
Skrev skuffevis af stumme digte
men nu og da kan pennen svigte
da mistede han ofte modet
spildte stedse hjerteblodet
Heldigvis vendte han altid tilbage
som flamme i ærgerrighedens stage
gider ikke rigtigt gå i detaljer
men langsomt vandt han sine medaljer
Steg roligt op gennem hierarkiet
men pigen holdt han evigt fortiet
så tankerne forblev hule
som noterne falmede og gule
Skønt han endte som talentfuld poet
vandt han aldrig pigens totalitet
hvad kan vi så af dette lære
svært at svare på – desværre
Var faktisk tænkt som eventyr
men lykken blev sat over styr
ikke alle fabler ender godt
med kærester på det høje slot