Usleben diamant

På toppen sidder de store kanoner
tæller deres lettjente millioner
kigger ned på alverdens folk og fæ
der ej for fattigdommen finder læ

Solidariteten er efterhånden glemt
have al tanke på sig selv det nemt
kan jeg klare mig ganske alene
bør vel andre også vil jeg mene

Sådan har det førhen været
således er det snart blevet
vi tager hinanden forgivet
glemmer respekten for livet

Når vi de rige skal motivere
gives skattelettelser med mere
men dem allerdybest på bunden
flår man gerne brødet af munden

Medmenneskeligheden er forsvundet
individualismen har snart vundet
alting skal være så imposant
ingen plads til usleben diamant

Gennemskåret gård

Det starter med rygter og snak
hvor til mange svarer med tak
så kommer de anbefalede breve
vejen skal ligge på marken den lave

Snarligt derefter oprinder dagen
hvor man rigtigt skal kigge på sagen
fremvises skal profiler, tværsnit og kort
det hele kan læses af teksten så sort

Komiteen ankommer slaget ti
han kender godt deres alibi
marker, svin, kostalde og heste
må vige for samfundets bedste

Man står lidt i skellet og taler
fremtidens landskab de maler
bonden er ikke ligefrem imponeret
jorden ligger smukt og svagt kuperet

Dog vil han gerne have at vide
hvad med adgang til den anden side
kan der passerer en mejetærsker
nej – svarer de der planen behersker

Så fortsættes ufortrødent i stuen
mens bonden konfererer med fruen
omkring dem billeder af relationer
et anlæg der har spillet mange toner

Han vender dog hurtigt tilbage
men ikke som ventet for at klage
ønsker ej med vejen at dele
så kan i ikke bare ta’ det hele