Glemmer tiden

Jeg elsker musik og alt slags kultur
glemmer tiden og et kig på mit ur
så jeg ofte kommer alt for sent
men tro mig – det er ikke uvenligt ment

Fortaber mig bare i digte og sprog
så jeg ikke når det aftalte tog
fanget i fablernes stramme kåbe
så jeg er umulig at opråbe

Kan vel ske for alle med passion
med tanker og drømme i million
at dagen flyder alt for hastigt forbi
fortabt i fantasiens skønne magi

Pludselig sygdom

At du pludseligt skulle blive syg
ligge på et hospital i den store by
og vente på dødens tunge skridt
stoppe det der før var dit og mit

Indgik så afgjort ikke i planen
der var jo så meget andet for fa’en
livet sammen skulle havde været så lødigt
den drøm slipper jeg kun så aldeles nødigt

Snart har jeg dog kun minderne
om da vi stod på tinderne
og kunne klare nærmest alt
det skulle vi havde børnene fortalt

Sidste verdenskrig

Under krigen hændte meget skidt
grusomheder blev begået tit
man værdsatte ej menneskeliv
slog ihjel med tvivlsomt motiv

Det vær ugudelig helligbrøde
da man deporterede de røde
samt andre man dømte forkerte
til steder fyldt med alskens smerte

Jøderne blev samlet i lejre
hvor det var umuligt at sejre
nazisterne ville dem udrydde
i Europa skulle blodet flyde

Mod Japan brugte man atomer
der kan dræbe i millioner
Lod hånt om alle de civile
gav dem istedet evig hvile

I Berlin voldtog den røde hær
som var det velfortjent og fair
endnu en grusom forbrydelse
uden anger og fortrydelse

Alene dig og mig

Det meste var en leg
alene bare dig og mig
kærlighed mellem sjæle
lykke vi kunne stjæle

Glemme manden med leen
mens vi laver engle i sneen
drømme at livet varer evigt
selvom det ej er forsvarligt

Hoppe fra sten til sten
hånd i hånd på fire ben
mindes de svundne stunder
nærmest et poetisk under

Dele både gode og svære tider
huske at alle nogengange lider
at meget siden bliver godt igen
hvis man deler med en trofast ven

Nyde vores fælles alderdom
som ældet brud og gammel gom
til døden os kort varigt skiller
førend vi ses igen på himlens piller

Pladderromantik? Sådan lyder det måske
men med kærlighed kan alting ske
blot man selv tør sætte rammen
som to brikker der passer sammen