Dødens morgenrøde

Liflige morgenrøde, hvor har du lagt de døde?
Alle dem der faldt til nattens sult og nød
for hvem verden aldrig var blid eller sød.

Født i et fattigt hjørne af verden
barn af en mor der kun følte smerten.

Ofre af jordens absurde konflikter
dårskab kun de færreste benægter
krige de menige kun tvungent fægter.

Ensom bliver jeres hvile i den glemte grav
da ingen stopper op for at mindes jeres arv.

Fantasten

Du brygger en løgn
med forbløffende hast
kender folk hver en knast
så kalder de dig for fantast

Intet skal stå til hindre
for dine store planer
som aldrig bliver mindre
for du kan langt mer’ end de aner

Verden skal ligge for dine fødder
men når dagen den er omme
og din storhed skulle komme
så er du altid selv den der bløder

For selvom du er meget dygtig
måske endda helt særligt kløgtig
og hurtig skaber et kompliceret spind
så gennemskuer man til sidst dit urene sind