I denne højtid

I højtiden står alting ekstra klart
alle skal havde det så skønt og rart
selvom vi farer forvildet omkring
og ænser nærmest ingen verdens ting

Vi har travlt med tidens gaveræs
men tilsidst bliver det julekræs
når vi går omkring det grønne træ
da frydes mennesker og alle kræ

Håber på kys under mistelten
inden desserten kommer på skeen
så finder man måske en mandel
købt i ganske almindelig hande

Nu nærmer sig aftenens højdepunkt
maden har allerede lagt sig tungt
børnene åbner alle deres flotte gaver
forløser sommerfuglene i deres maver

Takker alle hinanden med et glædeligt jul

Stumme digte

Han var intet strålende geni
kun udgivet i skøn fantasi
men skrive det ville han gerne
stråle som en lysende stjerne

Det var sådan historien begyndte
jeg behøver dårligt nok at pynte
og selvfølgelig var der også en pige
men hun øjnede kun de smarte og rige

Skrev skuffevis af stumme digte
men nu og da kan pennen svigte
da mistede han ofte modet
spildte stedse hjerteblodet

Heldigvis vendte han altid tilbage
som flamme i ærgerrighedens stage
gider ikke rigtigt gå i detaljer
men langsomt vandt han sine medaljer

Steg roligt op gennem hierarkiet
men pigen holdt han evigt fortiet
så tankerne forblev hule
som noterne falmede og gule

Skønt han endte som talentfuld poet
vandt han aldrig pigens totalitet
hvad kan vi så af dette lære
svært at svare på – desværre

Var faktisk tænkt som eventyr
men lykken blev sat over styr
ikke alle fabler ender godt
med kærester på det høje slot

Svalerne Svæver

Svalerne svæver omkring
med lette vingers sving
suset kærtegner blidt min kind
i skyggen af den høje lind

Så frydes jeg over naturen
planter slynger sig ad muren
i fredsommelig mindelighed
bor du på landet ved du besked

Afgrøder der skyder på marken
lyset der glimter i barken
Glæden ved alt der lever og gror
sætter i ansigtet tydelige spor

Sanserne overvældes
mens jeg langsomt ældes
den sandhed bør fortælles

Reality

Reality – mit navn skal på alles læber
hvad end jeg knalder eller flæber
berømmelse for enhver tænkelig pris
selv hvis jeg skal være en ulækker gris

Har ingen andre store ambitioner
blot mit navn kan skabe sensationer
sende mig til fronten af kulørte blade
selvom det næppe gør forældrene glade

Heldigvis kræver det ingen talent
bare folk har fået deres tv tændt
der findes jo så mange programmer
uden de der kedelige diagrammer

Skal mig gerne groft fornedre
hvis folk da kender mig bedre
vil gerne ses af alle andre
når jeg ned af gaden vandre

Det må da være løkken…

Tonsvis af galle

Skal dagen virkeligt toppe
må de finde mange at mobbe
konflikten aktivt de søger
håber de skåner mine ører

Ordene spys uafbrudt fra deres mund
i nådesløst tempo der næppe er sundt
overfuser ufortrødent enhver
der anses til mindste besvær

Tager ikke hensyn til de sarte
finder dem nærmere særligt aparte
ved de stiller med tvivlsom blokade
så man er garanteret alskens ballade

Dristes nogen til at give igen
advarer jeg gør det ikke min ven
da angriber slænget i samlet flok
og går på dig fuldstændigt amok

Som tonsvis af giftig galle
stablet på en skrøbelig palle

Usleben diamant

På toppen sidder de store kanoner
tæller deres lettjente millioner
kigger ned på alverdens folk og fæ
der ej for fattigdommen finder læ

Solidariteten er efterhånden glemt
have al tanke på sig selv det nemt
kan jeg klare mig ganske alene
bør vel andre også vil jeg mene

Sådan har det førhen været
således er det snart blevet
vi tager hinanden forgivet
glemmer respekten for livet

Når vi de rige skal motivere
gives skattelettelser med mere
men dem allerdybest på bunden
flår man gerne brødet af munden

Medmenneskeligheden er forsvundet
individualismen har snart vundet
alting skal være så imposant
ingen plads til usleben diamant

Gennemskåret gård

Det starter med rygter og snak
hvor til mange svarer med tak
så kommer de anbefalede breve
vejen skal ligge på marken den lave

Snarligt derefter oprinder dagen
hvor man rigtigt skal kigge på sagen
fremvises skal profiler, tværsnit og kort
det hele kan læses af teksten så sort

Komiteen ankommer slaget ti
han kender godt deres alibi
marker, svin, kostalde og heste
må vige for samfundets bedste

Man står lidt i skellet og taler
fremtidens landskab de maler
bonden er ikke ligefrem imponeret
jorden ligger smukt og svagt kuperet

Dog vil han gerne have at vide
hvad med adgang til den anden side
kan der passerer en mejetærsker
nej – svarer de der planen behersker

Så fortsættes ufortrødent i stuen
mens bonden konfererer med fruen
omkring dem billeder af relationer
et anlæg der har spillet mange toner

Han vender dog hurtigt tilbage
men ikke som ventet for at klage
ønsker ej med vejen at dele
så kan i ikke bare ta’ det hele

Drømmenes Rige

Besøg drømmens rige
hvor der vandres frit
intet man ej må sige
ingen udtryk er for slidt

Man kan løbe gennem eng
ligge stille i sin seng
sejle med en voldsom fart
plyndre alle til en start

Blive skræmt fra vid og sans
brænde hekse til sankt hans
flyve på et magisk tæppe
kæmpe kappestrid med kæppe

Riddes af en grusom mare
men dog trodse hver en fare
være cowboy eller indianer
svinge med de danskes faner

Til igen man vågner op
glemmer nattens fabeldyr
gnider søvnen af sin krop
klar til dagens eventyr